By- og lokalplanlægger, By- og trafikplanlægning, Vejle (30408)

Application deadline: 01/06/2019 - Denmark - Location: Vejle - Planning

Vi har gang i en række spændende byudviklings- og byomdannelsesprojekter. Derfor søger vi en erfaren by- og lokalplanlægger til vores kontor i Vejle – kunne det være interessant for dig?

Du vil blive involveret i udviklingen af området inden for byudvikling og byomdannelse og blive en del af et stærkt fagligt team. Et team der yderligere er forstærket af, at Danmarks største arkitektfirma Arkitema Architects er blevet del af COWI-gruppen. Vores kunder er en bred vifte af private udviklere, offentlige myndigheder og bygherrer i Danmark og udlandet. Vores mål er at skabe værdi for vores kunder og gøre en forskel i vores samfund.

COWIs byplanmiljø er Danmarks stærkeste fagmiljø inden for by- og trafikplanlægning. Vi er til sammen mere end 50 planlæggere i Aalborg, Aarhus og Vejle. Cirka halvdelen er byplanlæggere, der arbejder med alle aspekter af byplanlægning. Du vil blive en del af et team på ca. 10 personer, der arbejder fuldtid med lokalplaner, kommuneplaner og miljøvurderinger. Vi producerer ca. 50 lokalplaner om året.

KONSULENTER I BY- OG LOKALPLANLÆGNING
Du har en akademisk kandidatgrad, og det kan være at du er uddannet ingeniør, arkitekt, landinspektør eller har en beslægtet uddannelse. Du har erfaring med projektledelse samt erfaring med lokalplaner og miljøscreeninger/-vurderinger, og gerne kommuneplanlægning og VVM. Vi søger en erfaren medarbejder med 5-10 års erfaring. Du vil indgå i vores byplanteam og skal løfte selvstændige opgaver inden for lokalplanplanlægning, kommuneplanlægning og miljøvurdering.

Alt efter din profil har du også mulighed for at blive involveret i følgende opgaver:

  • Projektledelse og projektløsning på opgaver så som masterplaner, bebyggelses- og omdannelsesplaner
  • Procesplanlægning og dialog med bygherrer, øvrige rådgivere og samarbejdspartnere samt myndigheder
  • Vi ser gerne, at du varetager udadvendt kontakt til kunder i Syddanmark.

DU TÆNKER HELHEDSORIENTERET MEN KAN OGSÅ GÅ I DETALJEN

Derudover kan du nikke genkendende til følgende:

  • Du er metodisk og har en systematisk tilgang til opgaverne
  • Du er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk
  • Du er analytisk, struktureret og helhedsorienteret.

COWI SOM ARBEJDSPLADS

Du vil få en aktiv rolle i vores byplanmiljø med høj faglighed og stort engagement. Du får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer sammen med velkvalificerede, engagerede og fagligt stærke kollegaer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Du bliver ansat i en stor international og medarbejderejet virksomhed med danske rødder. Vi har en uformel omgangstone, fleksible arbejdstider og en projektorienteret tilgang til arbejdet.

Ansættelse sker med udgangspunkt på COWIs kontor i Vejle. Efter nærmere aftale kan der også være mulighed for lejlighedsvis at benytte COWIs kontorer i enten Aarhus, Odense eller Esbjerg som arbejdssted.

INTERESSERET?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:                     

Jesper Bredgaard
Afdelingschef
By- og trafikplanlægning
Mobil: 4176 4011

Henrik Søe Lysgaard
Projektchef
By- og trafikplanlægning
Mobil: 2888 3841

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt og senest 1. juni 2019. Vi indkalder løbende til samtaler.

Er du interesseret i at læse om vores byplanopgaver kan de findes på vores blog City Creators på http://cowicitycreators.wordpress.com/.