Projektleder eller specialist til jord- og grundvand (34807)

Application deadline: 02 December 2020 - Denmark - Location: Lyngby/Ringsted - Water

Vil du være med på vores højfaglige hold og arbejde med nogle af Danmarks største udviklingsprojekter? Kan du bidrage med viden om bygnings-, jord- og grundvandsforurening? Og er du en stærk relationsskaber? Så bliv en del af COWI, og ryk din karriere til næste niveau.

BLIV EN DEL AF VORES MILJØ OG MENNESKER-AFDELING I LYNGBY ELLER RINGSTED

I Miljø og mennesker bliver du en del af COWIs Samfund og Forsyning-division. Miljø og mennesker tæller omkring 100 dygtige eksperter i Danmark.  Vi oplever en forsat stadig større tilgang af store og komplekse projekter som stiller yderligere krav til vores faglige niveau og vi har derfor brug for at forstærke vores nuværende hold.

GØR FREMTIDENS BÆREDYGTIGE SAMFUND TIL VIRKELIGHED

I denne stilling vil du være en del af vores internationale hold af eksperter og arbejde tæt sammen med sektionsleder, Bo Gerner. Din fornemste opgave på holdet vil være at lede større projekter eller delprojekter for både interne og eksterne samarbejdspartnere inden for bygnings- og jord- og grundvandsforurening.

I dit daglige arbejde vil du:

  • Gennemføre forureningsundersøgelser for vores forskellige kunder; fra gennemgang og præsentation af historisk materiale til den endelige undersøgelsesrapport
  • Udøve tværfaglig projektledelse af større og mindre projekter på tværs at vores organisation
  • Koordinere og - i et vist omfang - udføre feltarbejde med både prøvetagning og tilsyn
  • Bidrage til udviklingen af vores faglighed i teamet.

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter.

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.

Vi mener, at den rette person til stillingen er en proaktiv holdspiller der kan have mange bolde i luften, trives i en omskiftelig hverdag og tager ansvar for sine opgaver.

Derudover har du:

  • En relevant akademisk uddannelse, som f.eks. civilingeniør, cand.scient. eller lignende inden for miljøområdet
  • Erfaring med jord- og grundvand eller bygningsforurening, herunder, gerne med projektledelse
  • Evnen til at arbejde tværfagligt i en stor organisation
  • Gode relationer til projektudviklere og entreprenører
  • Gode formuleringsevner på dansk og engelsk.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt sektionsleder, Bo Gerner på tlf. 2030 6119.

SÅDAN ANSØGER DU

Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.