FACADEINGENIØR TIL BYGGERI ØST (36882)

Application deadline: 14 November 2021 - Denmark - Location: Lyngby - Buildings and Industry

Vil du bringe dine kompetencer i spil på spændende og tværfaglige projekter? Kan du bidrage til udviklingen af markedsområdet Facadeteknik? Og motiveres du af en hverdag, hvor faglighed og indflydelse er vigtige nøgleord? Så bliv en del af COWIs facadeteknikgruppe og få mulighed for at sætte dit præg på vores mange spændende projekter. 

BLIV EN DEL AF VORES BYGGERIAFDELING I LYNGBY
I COWI Danmark bliver du en del af COWIs division for Byggeri & Industri. COWIs Byggeri & Industri division er den største i Danmark med ca. 550 dygtige eksperter. Vi rådgiver om alle typer byggeri og alle aspekter af byggeprocessen. Vi har en helhedsorienteret tilgang til projekter, og fokuserer på funktion, værdi, bygningsteknologi, energioptimering og bæredygtige løsninger.

FÅ EN VIGTIG ROLLE I UDVIKLINGEN AF FACADETEKNIK
I denne stilling vil du være en del af vores konstruktionssektion, herunder facadeteknikgruppen. Du vil ligeledes blive en del af en større tværfaglig afdeling på tværs af Byggeri. Din fornemste opgave på holdet vil være at sikre udvikling inden for fagområdet Facadeteknik. Du vil deltage i projektering, og vil have en vigtig rolle i at bidrage til identifikation og udvikling af markedstiltag i samarbejde med facadeteknikgruppen. Du vil være med til at skabe noget nyt, opleve en frihed til at præge dit eget arbejde og bringe din ekspertise i spil på mange spændende projekter. 

I dit daglige arbejde vil du:

  • Deltage i projektering og tilsyn inden for Facade Engineering
  • Identificere behov for udvikling af vejledninger/procedurer/best practice etc.
  • Bidrage til at definere strategier for opbygning af relationer med samarbejdspartnere og interessenter
  • Skabe interne relationer, der understøtter fagområdets og forretningens udvikling og samarbejde på tværs af COWI
  • Udvikle eksterne relationer via deltagelse i konkurrenceprojekter
  • Bidrage med din ekspertise på mange spændende og tværfaglige projekter

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN
Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen. 
Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller, som er idérig, samvittighedsfuld, proaktiv og resultatorienteret. Du har lyst til at lære nyt, såvel som at lære fra dig.
Derudover er du:

  • Uddannelse som ingeniør eller anden teknisk baggrund, som er relevant i forhold til fagområdet
  • + 3 års erfaring inden for  facadeteknik
  • Gode kommunikationsfærdigheder på dansk (eller et andet skandinavisk sprog) og gerne også engelsk, både på skrift og i tale

HAR DU SPØRGSMÅL?
Kontakt leder af facadeteknikgruppen, Rasmus Ingomar Petersen på tlf. +45 5640 3146 / mobil: +45 4176 0531.


SÅDAN ANSØGER DU
Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET
COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.

ABOUT COWI
COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at forme fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter. Du kan læse mere på www.cowi.com/about