Arbejdsmiljøkoordinator (41017)

Application deadline: 10 December 2021 - Denmark - Location: Lyngby/Odense - General

Har du erfaring med arbejdsmiljøkoordinering? Trives du i en alsidig hverdag med stor variation i projekterne? Drømmer du om et job hvor du også kommer ud af kontoret og arbejder on-site? Så har COWI drømmestillingen til dig!

BLIV EN DEL AF ET SOLIDT FAGLIGT FÆLLESSKAB
Afdelingen Miljø og Mennesker er en vigtig brik i COWIs division, Samfund og Forsyninger, der dagligt rykker Danmark i retning af grøn omstilling, bæredygtighed, klimatilpasning og innovativ byudvikling. På landsplan har afdelingen godt 100 dygtige eksperter der arbejder med en helhedsorienteret tilgang til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljøforhold. Vores stærke samarbejde gør, at vi hver dag kan understøtte vores kunder i at tilbyde gode og bæredygtige miljøer.

EN ALSIDIG STILLING DER DRIVER DIN UDVIKLING VIDERE
Du kan se frem til at indgå i et team med 22 arbejdsmiljøeksperter og projektledere, der løser vigtige opgaver indenfor arbejdsmiljøkoordinering, arbejdsmiljørådgivning, bygningsforurening og nedrivning. Som arbejdsmiljøkoordinator får du ansvaret for en række spændende opgaver i projekteringen, såvel som ude på byggepladsen.  

I dit daglige arbejde kan du glæde dig til at: 

  • Agere som arbejdsmiljøkoordinator i projekteringen og udførelsen på byggepladsen
  • Bidrage med arbejdsmiljømæssige input til udbudsmateriale
  • Udarbejdelse af arbejdsmiljø-log, risikovurdering, planer for sikkerhed og sundhed
  • Rådgive COWIs projekteringsteams og kunder om arbejdsmiljø
  • Bringe din arbejdsmiljøviden i spil på tværs af COWIs forretning

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter. 

SKAL DINE KOMPETENCER BRUGES TIL AT SKABE FREMTIDEN?
Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Vi mener, at den rette person til stillingen er en udadvendt holdspiller med gode samarbejdsevner, der trives med at skabe og vedligeholde relationer til vores kunder. Du kommunikerer klart og tydeligt, arbejder struktureret og er vant til at have mange bolde i luften. Du nyder at veksle mellem at arbejde på kontoret og on-site på byggepladser. Du er nysgerrig og nyder at opsøge og omsætte ny viden inden for arbejdsmiljøområdet.
Derudover forestiller vi os, at du kan kende dig selv i flere af nedenstående punkter:

  • Du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator, med 3-5 års erfaring
  • Har en byggeteknisk baggrund, som ingeniør, byggeteknikker, konstruktør e.l.
  • Har erfaring i at levere rådgivning, anbefalinger og skriftlige rapporter til kunder
  • Kan levere input til udbudsmateriale i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter
  • Besidder professionelle færdigheder i Engelsk og dansk, både skriftligt og mundtligt
  • Kendskab til bygningsforurening er en fordel, men ikke et krav

HAR DU SPØRGSMÅL?
Du er mere en velkommen til at kontakte Sektionsleder, Marie-Louise Stokbæk på tlf. +45 22791486 eller Fagleder Lars Petersen på tlf. +45 30517582.
 

SÅDAN ANSØGER DU
Tiltrædelse hurtigst muligt, så tøv ikke med at klikke på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden. 

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET
COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.