Junioringeniør til trafikanlæg nord (41557)

Application deadline: 31 December 2021 - Denmark - Location: Aalborg - Infrastructure

Er du nyuddannet ingeniør og har du en "havnebygger" gemt i maven, og vil du bidrage til en branche i rivende udvikling? Vil du have muligheden for at lære af de bedste fagspecialister i branchen? Så bliv en del af COWIs havneenhed og ryk din karriere til næste niveau.

 

BLIV EN DEL AF VORES TRAFIKANLÆG NORD - AFDELING I AALBORG
I Trafikanlæg Nord bliver du en del af COWIs infrastrukturenhed. Trafikanlæg Nord tæller omkring 80 dygtige medarbejdere, og udfører infrastrukturprojekter i Danmark og udlandet. Vi forbedrer og vedligeholder infrastruktur og skaber nye løsninger, der dækker hele projektets livscyklus fra forundersøgelse til forprojekt og hovedprojekt, over tilsyn, til drift og vedligehold.

Fra vores kontor i Aalborg arbejder vi bl.a. på havne- og vandbygningsprojekter som udvidelse af Aalborg Havn, udvidelse af Aarhus Havn, Marina City – Kolding og Lynetteholmen.


Du vil indgå i et team, hvor du vil få mulighed for at bidrage med din viden og kompetencer på mange spændende infrastruktur- og havneprojekter. Teamet består af en god blanding af yngre og erfarne ingeniører og konstruktører, og er kendetegnet ved store muligheder for faglig udvikling, samt et stærkt sammenhold præget af sparring, faglig stolthed og samarbejde. Som vores nye junioringeniør vil du indgå i et 6 måneder langt on-boarding forløb, hvor du bliver tilkoblet en buddy og en mentor, der sammen med sektionslederen giver dig en introduktion til hverdagen i sektionen, og hvorledes vi løser projekter.

 

EN STILLING, DER VIL DRIVE DIN UDVIKLING LÆNGERE
I dit daglige arbejde vil du blandt andet beskæftige dig med:

  • at udarbejde design af havne- og vandbygningskonstruktioner
  • at udarbejde bæreevneeftervisninger af eksisterende havnekonstuktioner efter nugældende normer og standarder
  • at udføre tilstandsregistreringer af havne
  • at udarbejde udbudsmateriale
  • at føre fagtilsyn
  • at sparre med- og lære af dine nye kolleger, som er nogle af de bedste på fagområdet

 

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund med indtænkning af bæredygtighed og anvendelse af nye digitale muligheder i vores opgaveløsning. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter. 

 

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN
Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. 
 

Vi mener, at den rette person til stillingen er en ambitiøs teamplayer med gode samarbejdsevner. Vi ser gerne en person med et stort drive og gå-på mod, som sætter høje faglige standarder for sit arbejde. Du er struktureret og har øje for detaljer, som gør at du har fokus på høj kvalitet i det du leverer. 
 

Derudover forventer vi at du har:

  • Uddannelse som ingeniør eller konstruktør 
  • 0-3 års erfaring
  • En faglig nysgerrighed for havnekonstruktioner, hvor du motiveres af at udvikle dig gennem projektarbejdet samt faglig relevante kurser
  • Solide kommunikative evner på dansk og engelsk, både på skrift og i tale
  • Interesse i selvstændigt at kunne varetage kontakt til kunder og entreprenører samt gennemføre opgaver i Danmark

 

HAR DU SPØRGSMÅL?
Kontakt sektionsleder i anlægskonstruktioner, Lasse Jarlskov Bøgelund på tlf. +45 5640 7672


SÅDAN ANSØGER DU
Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden. 

 

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET
COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.