Ingenørd - Projektledere indenfor drift og vedligehold af infrastruktur (47833)

Application deadline: 29 May 2022 - Denmark - Location: Lyngby - Infrastructure & Transportation

Vil du være med til at forme morgendagens infrastruktur? Kan du skabe og udvikle gode samarbejder både internt og eksternt? Og har du erfaring som projektleder inden for anlægskonstruktioner? Så vær med til at skabe fremtiden sammen med os.

BLIV EN DEL AF VORES AFDELING FOR BROER OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER I LYNGBY
I Broer og Anlægskonstruktioner bliver du en del af COWIs enhed inden for transport. Afdelingen består af 5 sektioner med samlet mere end 110 eksperter på Sjælland og med søsterafdelinger på Fyn og i Jylland. Vores ydelser dækker alt fra konceptdesign og planlægning, til projektering, udførelse, og drift & vedligehold samt nedrivning af anlægskonstruktioner. Hvor samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser sikrer solidt funderede og holdbare løsninger.

Sektionen er fokuseret på drift og vedligehold af vej- og banebroer, men besidder herudover specialiserede evner som anvendes i hele COWI, som eget materialelaboratorium og gruppe specialiseret i ikke-destruktive undersøgelser (NDT). Vores typiske projekter er: Forskellige typer af visuelle eftersyn – Særeftersyn herunder NDT – Bæreevnevurdering eller ombygning af anlægskonstruktioner – Reparations- og forstærkningsprojekter – Reparationsstrategier – Drift- og vedligeholdsstrategier – Materialeundersøgelser. Vores primære kunder er Skandinaviens største infrastrukturforvaltere og entreprenører, men vi bidrager ligeledes til COWIs internationale projekter.

EN STILLING HVOR PROJEKTET ER I FOKUS
I denne stilling vil du blive en del af en sektion med fokus på drift og vedligehold, hvor dine kollegaer vil besidde meget forskellige specialiseringer. Sektionen bidrager med bemanding til løsning af tværfaglige projekter i hele COWI. Din dagligdag vil foregå i Lyngby, hvor du bliver en integreret del af teamet. Din rolle vil være at sammensætte og lede flere mindre projekthold samtidigt, hvor du skal sikre at vejen er banet for at vores forskellige specialister kan levere deres faglige input. Du skal have interesse i at planlægge, koordinere og administrere inden for faste systemer, samtidig skal du fungere som bindeled mellem vores kunder og specialister.

I dit daglige arbejde vil dine opgaver være:

  • Forstå vores kunders behov og ønsker
  • Planlægge og lede projekter med fokus på den rette leverance
  • Sammensætte, motivere og engagere dit projektteam
  • Facilitere tværfaglige og bæredygtige projekter i samarbejde med andre afdelinger f.eks. bane, vej, byggeri og miljø
  • Sikre overholdelse af COWIs akkrediterede kvalitetsledelsessystem samt arbejdsmiljøcertificering

Afhængigt af din erfaring vil vi tilpasse mængden, størrelsen og kompleksiteten af dine projekter og kunder. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder sætte retningen for din udvikling og mål, og du opbygger dagligt dine færdigheder som en del af vores projekter.

For at sikre, at du finder dig godt til rette i COWI, får du tildelt en Buddy, som du kan støtte dig til i de første måneder af din ansættelse.

COWI ønsker at være en attraktiv og social arbejdsplads. Derfor tilbydes en række forhold i din dagligdag f.eks. fredagsmorgenbrød, veldrevet kantine, månedlig fredagsevent, årlig aktivitetsdag, julefrokost, branche førende barselsforhold, fleksible arbejdstider og faste pladser på kontoret. Ønsker du endnu mere social aktivitet har COWI en række sociale foreninger som vinklub, forskellige sportsklubber og foreninger.

For vores ansatte under 35 vil du blive en del af vores Young Professional Network, hvor der jævnligt afholdes sociale arrangementer på tværs af forretningsenheder, så du kan udbygge dit netværk.

DIG OG DINE EVNER
Vi mener, at den rette person til stillingen er en motiveret samarbejdspartner, som ønsker at gå forrest og vise vejen for at få projekterne i mål. Du skal være i stand til selvstændigt at trække for og bevare overblikket når presset stiger. Du har et solidt fagligt fundament inden for vores fagområde, som gør at du både selv kan bidrage og sparre på projekterne, samt sætte høje faglige standarder for teamets arbejde og den rådgivning vi leverer.

Derudover har du:

  • En uddannelse som diplom- eller civilingeniør
  • +3 års relevant erfaring med projektledelse og projektering inden for anlægskonstruktioner eller drift og vedligehold
  • Overskud til at håndtere flere projekter og processer samtidig
  • Gode kommunikationsevner – skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Erfaringer inden for arbejde med vej eller bane
  • Interesse i at udvikle dig selv som projektleder og relationerne til vores kunder

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt sektionsleder Morten Holm Seneka Jespersen, på tlf. +45 5640 1852 / mhsj@cowi.com eller sektionsleder Anders Hasse Petersen, på tlf. +45 5640 2536 / ahpe@cowi.com

SÅDAN ANSØGER DU
Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET
COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.